MilitÊrfilosof: Farvel Dirty Harry (Another Danish Newspaper Interview)

Dateline: above the garage in Portsmouth RI, 14 February 2005

Here's a combo distillation of Wired article and quick interview with Danish paper. Reporter was Poul Hoi, and yeah, it's in Danish.

I think the title reads: Military Philosopher who's half Brett Favre and half Dirty Harry. Anyway, that's how I like to read it.

The paper is Berlingske Tidende, described as the leading Danish newspaper, and published in Copenhagen since 1749, making it is one of the oldest newspapers in the world.

Go here for the original post

MilitÊrfilosof: Farvel Dirty Harry

Af Poul H¯i

USA m opgive sin Dirty Harry-holdning i kampen mod terror. Slut med politibrutalitet og tortur. Ikke af hensyn til terroristerne eller menneskeretsorganisationer, men fordi holdningen i sidste ende kan f¯re til konflikter med Europa og Rusland, siger en af USAs f¯rende militÊrfilosoffer.

Amerikanerne elsker Dirty Harry.

De kan lide ideen om en ufordÊrvet kriminalbetjent, som sÊtter forbryderne til vÊgs og ikke spilder mange ord undervejs.

Nuvel, Harry har et lille problem med retsplejeloven, og det er formentlig godt, at han skyder forbryderne, for hans anholdelser og afh¯ringer vil ikke holde vand i en retssal. Men hvad S¯ren? Harry bryder reglerne, nÂr reglerne nÊrmest beder om at blive brudt, og mÂlet helliger midlerne.

Jo, amerikanerne kan lide Dirty Harry og ideen om Dirty Harry.

Men hvad sker der, nÂr denne kÊrlighed til en filmhelt ogs slÂr igennem i udenrigspolitikken? Og hos militÊret?

S er det ikke lÊngere helt s simpelt - og det er prÊcis, hvad der nu skaber problemer for USA.

Det fastslÂr den f¯rende amerikanske militÊrfilosof, Thomas Barnett.

Han fremlagde f¯rst sin kritik i magasinet Wired, og han uddyber den nu i et emailinterview med Berlingske Tidende.

Barnett er en af de tÊnkere, som for alvor influererer en ny generation af forsvarspolitikere og officerer. Han er professor p Naval War College, og hans bestseller fra sidste Âr, ªThe Pentagon's New Map´, fremlÊgger en sikkerhedspolitik og en militÊr strategi, som - skrev en anmelder - kan sikre ªdet andet store amerikanske Ârhundrede´.

Han er hverken h¯g eller due, nÊrmest - for nu at citere en dansk politiker - ugle. Han gÂr ind for en aggressiv udenrigspolitik, nÂr det er n¯dvendigt, men f¯rst og fremmest gÂr han ind for en klog udenrigspolitik, som uden un¯dvendige konflikter fastholder den amerikanske overmagt.

Og i den nuvÊrende krig mod terrorismen kan Barnett se sÂdan en un¯dvendig konflikt, nemlig den amerikanske brug af tortur eller ªDirty Harry-metoder´.

Hvis det fortsÊtter, kan USA komme til at bruge uanede ressourcer p at forsvare sig selv mod anklager om menneskeretsforbrydelser, og det m stoppe, siger han.

Som han skrev i Wired:

ªHvis ikke vi vil bruge den resterende del af terrorkrigen til at efterrationalisere politibrutalitet og tortur, s m USA anerkende - for det f¯rste, at landet ikke er hÊvet over loven, og for det andet, at det beh¯ver et nyt sÊt regler for at fange, afh¯re, indespÊrre og retsforf¯lge udenstatsakt¯rer sÂsom internationale terrorister.´

ForstÂr opbakningen

Det er en advarsel, der har slÂet ned i Washington med et vist efterdr¯n.

Barnett er ikke en hr-hvilken-som-helst - han holder powerpoint foredrag for forsvarsledelsen og for forsvarsminister Donald Rumsfeld - og hans timing er velvalgt.

I begyndelsen af George W. Bushs anden prÊsidentperiode stÂr det klart, at USA har accepteret tortur light - eller som en af fortalerne for de nye forh¯rsmetoder har udtrykt det: USA praktiserer nu ªtortur p en moralsk korrekt mÂde´.

I forrige uge blev Alberto Gonzales indsat som ny justitsminister, samme Gonzales, der som Bushs juridiske rÂdgiver stod bag hele det amerikanske opg¯r med GenËvekonventionen, og som indvarslede de nye forh¯rstider, og Michael Chertoff, den ny antiterrorminister, har ligeledes i sin tid i justitsministeriet talt for brugen af hÂrde metoder.

Professor John Yoo udtrykte i Berlingske Tidende i gÂr hele det republikanske synspunkt om, at de nye tider er accepterede tider.

ªBushs valgsejr og godkendelsen af Gonzales er et tegn p en generel accept af regerings antiterrorpolitik, inklusive forh¯rsmetoderne,´ sagde han.

Men det er et farligt synspunkt, siger Thomas Barnett i dag.

Ikke at han ikke forstÂr det. Han forstÂr bÂde Bush-regeringens bevÊggrunde og offentlighedens tilsyneladende opbakning til tortur light - som han siger:

ªTerrorisme er en fuldstÊndig omgÂelse af de regler, som civiliserede lande lever under, s nÂr du indlader dig p det, s vil folk ikke n¯dvendigvis f¯le, at du er beskyttet under de normale regler. S simpelt er det. De erklÊrer krig mod vores love og hele vores system, og nÂr hele vores system er i fare, s er der en tendens til, at vi gÂr ud over systemet for at beskytte det.´

Behovet for regler



Problemet er heller ikke i sig selv, at forbryderne bliver skudt ned under kampe i gaderne i Irak, eller at de bliver indespÊrret uden de sÊdvanlige retsgarantier. Thomas Barnett har ikke s¯vnl¯se nÊtter af den grund.

Problemet er langt mere realpolitisk.

ªUSA kan formentlig godt komme afsted med en Dirty Harry-politik, s lÊnge som USA har lyst til det. SÂdan en slags koldkrigsagtig nedskydning af forbrydere, som ingen vil grÊde tÂrer over. Problemet er ikke at g¯re det, problemet er i h¯jere grad at f udarbejdet nogle mere permanente regler for, hvordan alle civiliserede nationer tackler terrorisme uden for deres egne grÊnser.´

Hvis alle lande - som USA - blot fastlÊgger deres egne spilleregler, vil landene snart t¯rne ind i hinanden, og dÈn tanke kan til gengÊld forstyrre Barnetts nattes¯vn, for det vil ¯delÊgge hele verdensordenen og hans tese om, at civiliserede lande ikke lÊngere f¯rer krig mod hinanden.

ªFaren er, at Europa og lande som Rusland, Indien, Kina og USA med tiden vil begynde at st¯de ind i hinanden i konfliktomrÂderne . . . og ikke blot kan vi komme til at modarbejde hinanden, men vi kan ogs komme til pr. vikar at f¯re krig mod hinanden, og det vil vÊre meget problematisk.´

WCO for de inviterede



Hvad er l¯sningen sÂ?

For at begynde med hvad l¯sningen ikke er - l¯sningen er ikke FN. Thomas Barnett er helt enig med de konservative amerikanere, som betragter FN som noget nÊr en anakronisme.

L¯sningen er i stedet en sikkerhedspolitisk ekvivalent til frihandelsorganisationen WTO. Barnett kalder organisationen for WCO, World Counterterrorism Organization, og WCO skal som sin f¯rste opgave fastlÊgge juraen for kampen mod terror og bygge de fysiske facilliteter til at rumme retssager og fanger.

DernÊst skal WCO opbygge et politinetvÊrk og en stor global terrordatabase.

Det vil ikke vÊre et Interpol, hvor alle i princippet kan vÊre med. Nej, kun inviterede lande kan f lov til at blive medlemmer af WCO - og de inviterede lande vil netop vÊre USA, Rusland, Kina og de europÊiske lande.

Det vil ikke vÊre nemt, det vil ikke komme af sig selv, men lige som WTO opstod over mange Âr - og gennem mange fejlskud - vil WCO ogs udvikle sig og ende med at sikre kloden et ªvoksent overopsyn´. Barnett erkender, at det smager af gammeldags imperialisme, at disse lande fÂr lov til at sÊtte dagsorden og f.eks. marchere ind i tredjeverdenslande og nedkÊmpe terrorister eller anholde dem, men over for nogle lande er det en n¯dvendighed, og som han siger i magasinet Wired, man kan ikke i den forbindelse regne med et FN, hvor lande som Libyen bliver gjort til formand for menneskeretskommissionen.

S Dirty Harry m blive ren.

Ikke af hensyn til forbryderne, ikke af hensyn til menneskeretsorganisationer og andre kritikere, men fordi hans regelbrud og hans tju-bang metoder spÊrrer for et WCO-samarbejde, og fordi de i sidste ende kan f¯re til et tju-bang med stater, som USA ikke har lyst til at slÂs med.

www.thomaspmbarnett.com